onsdag den 24. marts 2010

Fremtidsscenarie

Det er lørdag og familien Petersen sidder rundt om morgenbordet og snakker om hvad dagen skal gå med. De vil gerne lave noget sammen. Det regner udenfor, så børnene gider ikke på legepladsen. Den ældste dreng foreslår svømmehallen, men mor siger de ikke har råd. Derfor foreslår at at de tager den gratis, nye letbane ind til Multimediehuset ved havnen.

Da de kommer derind siger mor at hun sætter sig I cafeen med en bog og en kop kaffe i cafeen og den yngste spørger far om ikke han vil være med til at lave aktiviteter sammen med dem. Far og de børn går hen og logger ind med deres lånerkort ved en skærm. Her kan de vælge hvilken aktivitet de gerne vil på og børnene bestemmer sig for en Skattejagt hvor de som familie kan logge ind sammen så de kan følges ad undervejs.

Skærmen fortæller dem at de skal finde et hjørne i huset med en rød stol og den yngste hiver fat i fars arm for at komme afsted. Far og børnene går rundt I huset for at finde hjørnet med den røde stol og ser en masse mennesker der deltager I forskellige aktiviteter omkring I huset. Den store dreng løber lidt I forvejen, men kommer hurtigt tilbage og siger at han har fundet den. De tre går hen til stolen og finder ved siden af den en skærm, hvor de igen kan logge ind. Her bliver de stillet en gåde som de hjælpes ad med at løse. Da de har løst den for de at vide hvor de skal fortsætte hen.

Far og børnene fortsætter rundt på skattejagten lidt endnu, men trænger efterhånden til at sidde med en kop kaffe og snakke med mor i cafeen, så han forlader undervejs legen og lader de to børn hjælpes om at færdiggøre aktiviteten sammen med de andre børn i huset.

Nutidsscenarie

Nutids-scenarie

Sally skal på biblioteket og låne en bog om Shakespeare, som hun skal bruge til en engelskopgave. Ved samme lejlighed vil hun også gerne låne den nye CD med Sukkerchok. Da hun ankommer, går det op for hende, at hun har glemt sit lånerkort. Heldigvis har hun sit sygesikringsbevis med, og hun må gerne låne alligevel, såfremt hun samtidig betaler sin bøde på 238kr. Det gør hun så. Desværre er Shakespeare bogen udlånt, men den venlige bibliotekar fortæller, at de har et eksemplar til låns på Trigeslokale bibliotek. Sally synes det er lidt træls for hun bor i Åbyhøj. Hun kan dog godt låne cd’en med Sukkerchok. Det gør hun så, og hun glæder sig til at komme hjem og høre den, efter hun har været i Trige efter bogen.

Efter en lang dag kommer Sally hjem. Hun er træt og ikke i særlig godt humør. Det har ikke været en god dag på biblioteket. Hun har sin Shakespeare bog, men CD’en var fedtet og ridset. Sally er IKKE glad og vil ikke bruge biblioteket næste gang hun skal låne noget.

Det er normalvis ret besværligt at logge ind på diverse biblioteker. Eksempelvis skal man altid huske sin kode og sygesikringskort/lånerkort, når man skal bruge systemet på statsbiblioteket. På nuværende tidspunkt synes mange mennesker også, at det er mere bekvemt at låne sine bøger og film via nettet. I dag er der også en del andre onlinetilbud, som kan tilbyde brugerne det samme som biblioteker kan, måske endda på en mere nuanceret måde.

Biblioteker i dag, repræsenterer store støvede arealer fyldt med gamle tunge bøger. Man skal være stille, man må ikke spise mad, man må ikke tale i telefon, man må ikke lege osv. Desforuden interagerer brugerne ikke med hinanden. Det er generelt en individuel ting at benytte bibliotekerne.

Fiktiv personas


Persona # 1: Rikke Sofie

Alder: 12 år

Interesser: Rikke sofie elsker at går i skole og hendes ynglingsfag er biologi og matematik. Hun kan godt lide at lærer og hun synes det er sjovt at lave lektier, især hvis hendes storesøster gider hjælpe hende. I fritiden går Rikke Sofie til spejder og hun elsker når de er på tur i naturen og lærer om dyr og planter. Når Rikke Sofie bliver stor, vil hun gerne være sygeplejeske eller dyrelæge.

Hvad gør Rikke Sofie glad: at være sammen med sine venner og sin familie. Især spejder turer og famileferie.

Hvad gør Rikke Sofie ked af det: når der ikke er tid i hverdagen og forældrene har travlt med at arbejde.

Ny idé

Vi har i vores designlæsegruppe været enige om at vi ville finde på en ny idé, da ingen af os følte for at arbejde videre med den tidligere planlagte idé omkring tracking af mennesker i Multimediehuset.

Efter vores Inspiration Card Workshop har vi derfor diskuteret hvilke idéer vi kunne tænkte os at arbejde videre med. Vi har snakket om eksempelvis at lave et 3D rum, hvor man ville kunne høre oplæste historier eller se dyrene på savannen f.eks. Men Denne idé bevægede vi os væk fra igen. Derudover snakkede vi også meget om et stort bredt system nede i Multimediehuset hvor man skulle kunne lave en masse forskellige aktiviteter og få point efter hvad man deltog i og løste af opgaver.

Den sidstnævnte idé har vi derfor valgt at arbejde videre med, på trods af at den kan virke stor og måske lidt for bred. Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i en enkelt form for aktivitet og samtidigt det overordnede loginsystem.

Her er nogle stikord til vores tanker:
- man logger in ved indgang med rfidchip
- man kan komme ind i systemet ved at gå hen til en skærm og registrere sin chip og den viser de muligheder der er for aktiviteter på stedet.
- vi arbejder kun med aktiviteten skattejagt
- skattejagten indeholder forskellige steder rundt omkring i multimediehuset, hvor man kan registrere at man har været og flere af disse steder er der også opgaver man skal løse
- f.eks. skal man ved en skærm finde nogle informationer om Napoleon i en bog og et andet sted på skattejagten skal man registrere tre rfidtags, altså tre personer skal samarbejde for at løse en opgave

Vores idé er stadig ny, men herfra arbejder vi videre mod operativt billede og design space explorer osv.

Ideer:

Vi har MANGE STORE ideer!

Idé #xxxxx:

Et stort virtuelt interaktivt rum, hvor der er skærme på væge, loft og gulv. Billederne er lavet i 3D så brugerne af rummet bære 3D briller og kan ”røre” og interagere med elementerne.
I rummet kan der ”installeres” forskellige spil og lege:
-”Jorden er giftig”: Gulvet omdannes til en forhindringsbane som man kan hoppe rundt på
-Historie fortælling: Der fortælles et eventyr, hvor hele rummet, gulv, væg og loft, viser billeder og scener fra historien der bliver fortalt
-”Find Holger”, Eller finde alt muligt andet. ”hvor er solen?” børnene finder solen osv.
-Zoologisk have/dyrehave: hvilke dyr lever på savannen? Kan man ae en løve? Nej, den knurrer. Hvad siger elefanten når man aer den eller giver den en jordnød? Fuglen bliver bange og flyver væk, hunden kan man godt klappe osv.

”SPIL” på biblioteket

Brugere/Medlemmer af biblioteket har en konto, hvor de udover at låne bøger også kan indsamle point ved at bevæge sig rundt på biblioteket og indsamle viden. Dette kan muligvis ske ved at følge en slags skattejagt, hvor man interagerer med forskellige interfaces rundt på biblioteket.
Flere point giver højere ”status” og det kan symboliseres ved at ens medlemskab bliver tildelt forskellige farver.
Man kan se på ophængte skærme, hvor alle brugerne bevæger sig rundt i biblioteket og hvilken farve de er.
Man kan mødes med brugere på ens eget niveau og ”battle”. Dette kan ske ved fysisk aktivitet på forskellige battle-stations på biblioteket. På den måde kan man optjene point til sin konto. Dette skaber interaktion mellem mennesker der på forhånd ikke kender hinanden.

Refleksioner over workshop’s processen:

Det var svært, kun at være 2/3 i gruppen. Jeg oplevede at især den ene deltager var lidt negativt og ligegyldigt stemt over for projektet. Jeg fornam hun syntes det var lidt fjollet og tog det ikke rigtig seriøst. Jeg havde til at starte med svært ved ikke at fodre dem med vores egne ideer og det var kun mig som legede med kortene. Det blev dog bedre efter en lille præsentationsrunde. Der var det som om dem i min gruppe blev inspireret af de andre og tog det lidt mere seriøst og også syntes det var lidt sjovt og vi endte med at få nogle gode og sjove ideer.

Workshop

I går udførte vi en Inspiration Card Workshop på Peter Sabro Seminariet. Vi havde fået kontakt til nogle pædagogstuderende der gerne ville deltage i vores workshop og tog derfor ud til dem for at udføre den.

Der mødte fem personer op og vi lagde ud med at præsentere projektet omkring Multimediehuset og formålet med deres tilstedeværelse. Derefter delte vi dem op i to grupper af hhv. 2 og 3 personer, der sad ved to bordene ved siden af hinanden. En af os satte os i hver gruppe for at deltage og de to sidste styrede workshoppen, kom med inputs og skrev notater til situationerne.

Billederne blev fordelt på bordene og deltagerne begyndte at idégenerere og forsøgte at finde ud af hvad det var de skulle. Ligeså stille fandt de ud af at komme på nogle sjove og anderledes idéer vha. sparringen i gruppen. Efter et stykke tid bad de to af os udenfor grupperne, grupperne om at fremlægge deres bedste idéer for den anden gruppe. Dette hjalp både grupperne til at konkretisere sine idéer så de kunne forklare det for den anden gruppe, men også til at få en fornemmelse for hvilke muligheder der også ville være for at skabe nye idéer.

Hver gruppe arbejdede derefter videre med flere idéer og fik undervejs inputs med nye billeder de konkret skulle forholde sig til, fra de to af os der ikke deltog i grupperne. Til sidst skulle grupperne så opsummere deres allerbedste idé ved bordene og arbejde lidt med den og præsentere den for de andre.

Vi takkede for hjælpen og spurgte dem om de havde noget at evaluere på os, hvordan de havde haft det med at deltage i workshoppen. De fortalte at de synes det havde været sjovt at tænke så anderledes og kreativt, men at det havde været lidt svært i begyndelsen at finde ud af hvordan de lige skulle gribe det an. Derfor havde de været glade for at der havde siddet en af hver af os ved bordene.

Vi havde købt kaffe, kage og cola, som deltagerne kunne spise og drikke undervejs og vi syntes det var fint at lave denne workshop og fik nogle sjove idéer til tænke over og evt. arbejde videre med.

torsdag den 11. marts 2010

Overvejelser

Vi har i gruppen udført nogle feltstudier, hvor vi har taget billeder to steder, samt foretaget et interview med en omviser på Aros.
Dette har ledt til en del nye overvejelser omkring vores projekt.
Det er blevet mere klart for os, at vores første overvejelse omkring kun tracking af børn ikke kan tilfredse vores gruppes kreative mål og derfor vil vi nu også arbejde imod at vores projekt får et undervisende og legende aspekt, for at få mere interaktion med i projektet.
Vores overvejelser vil blive præsenteret nærmere i de opgaver vi skal lave i næste uge, hvor vi har valgt at dele opgaven ud i mellem os, i forskellige temaer, så vi dækker de fleste aspekter af vores nuværende projektide.